Grøntsagslasagne med aubergine og tomatsovs

Du skal bruge (til 2 portioner):

  • 1 aubergine
  • 2 spsk olie
  • Salt og peber
  • 1 portion tomatsovs (se opskrift)
  • Revet parmesanost
  • Evt. revet goudaost
  • Olie til pensling af fad 

Sådan gør du:

  • Skær auberginen i tynde skiver (ca. 1 cm) og fordel skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensel aubergineskiverne med olie og drys med salt og peber.
  • Bag aubergineskiverne i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 20 minutter eller til de er møre.
  • Smør et ildfast fad med olie.
  • Start med et lag tomatsovs i bunden af fadet. Læg dernæst et lag aubergineskiver og drys med revet parmesan. Gentag processen – slut med et lag tomatsovs og evt. revet goudaost på toppen.
  • Sæt retten i ovnen i ca. 30 minutter.  
  • Lad retten hvile 5-10 minutter inden den serveres.

Serverer grøntsagslasagnen med en god salat og evt. groft brød. 

Energifordeling per 100 g (uden tilbehør):

  • Energi: 138 kcal
  • Protein: 5 g
  • Fedt: 11,5 g
  • Kulhydrat: 3,3 g
  • Kostfibre: 1,5 g