Løbetræning på hold

Det er sjovt, socialt og motiverende! Vi træner i alt slags vejr med et smil på læben – og der er altid et helt hold af holdkammerater, der venter på dig – også de dage, du har svært ved at komme afsted! Oplev glæden ved at løbe og få en god fast rytme med dit løb. Du bliver en del af et lille løbehold, hvor vi motiverer og opmuntrer hinanden på løbeturene.

Løb på hold handler om at få gode løbeoplevelser både fysisk og mentalt, uanset om du løber målrettet for at deltage i et løb, eller løber for træningen og fællesskabet.

Vi har hver især forskellige oplevelser med løb, hvad løb er, og hvad løb betyder for os – det kan være energigivende, udfordrende, sjovt, hårdt, motiverende, et åndehul i hverdagen, vejen mod en personlig sejr, et bedre helbred, eller noget helt andet.

Fælles for os alle er, at vi nyder oplevelserne i naturen, ude på stierne, vejene og bakkerne.

Træningen indeholder forskellige løbetræningspas, hvor du blandt andet lærer at optimere din løbeteknik, og dermed forbedrer din løbepræstation. Du har også mulighed for at træne op til forskellige løb som eks. Royal Run, Alt for Damerne, Herlev løbet, Gladsaxe løbet og lign.

TN Runners er skønne mennesker, fed stemning & effektiv løbetræning - i det fri - året rundt!


Kontakt mig gerne for mere information!

Løbetræningen er sjov, effektiv og meget varieret! Vi løber forskellige ruter og laver intervaltræning, teknikøvelser og fartlege undervejs. Du får træning, der giver sved på panden og smil på læben!

TN Runners

Vi løber forskellige ruter på ca. 6 km på stierne ved Bagsværd sø og gennem skovområdet. Nogle dage løbes turen med gå-pauser og/eller opsamling (hvor de hurtige løber returløb og samler op). Andre dage varieres turen med intervaltræning, fartlege og tekniktræning.

TN Runners - Start Up

Bliv motiveret til og glad for at løbe i et skønt løbefællesskab. Vi starter med korte løbepas, så alle kommer godt fra start, og samtidig minimerer risikoen for skader og overbelastning. Træningen er sammensat til at opbygge din løbeform, så du oplever glæden ved løb, både når det gælder en god start og på den lange bane.

Praktisk Information

Skal jeg også hjælpe dig? Ring i dag, og du er i gang i morgen!

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig. Klik på kontaktoplysninger, og jeg kontakter dig hurtigst muligt.