Du skal bruge (til en hel so):
- 1½ kg rodfrugter eller andre grøntsager
- 1 stort løg (hakket groft)
- 8-10 hele fed hvidløg
- 1 dåse flåede tomater
- 2 tsk sambal oelek (chilipasta, efter smag)
- 8-10 laurbærblade
- Paprika
- Salt og peber
Sådan gør du:
- Benytter du soen af ler (også kendt som Römertopf), skal du huske at fylde den med vand og lade soen trække et kvarters tid – hæld derefter vandet fra.
- Skær alle grøntsagerne i grove tern og læg dem i den våde so sammen med løg og hvidløg.
- Tilsæt flåede tomater, chili og krydderier og bland det hele godt.
- Sæt soen i en kold ovn.
- Tænd for ovnen og lad grøntsagerne simre ved 200 grader i ca. 1 time.
Tips til servering:
- Spis grøntsagerne som hovedret eller som tilbehør til kylling, fisk eller andet kød.
- Top grøntsagerne med græsk yoghurt eller skyr.
- Server med kogte bønner & mozzarella.
- Brug grøntsagerne som fyld i en omelet eller tortilla.
- Server med groft brød og salat.
Energifordeling per 100 g (uden tilbehør):
- Energi: 29 kcal
- Protein: 1 g
- Fedt: 0,5 g
- Kulhydrat: 5 g
- Kostfibre: 0,5 g