Grøntsager tilberedt i stegeso

Du skal bruge (til en hel so):

  • 1½ kg rodfrugter eller andre grøntsager
  • 1 stort løg (hakket groft)
  • 8-10 hele fed hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 tsk sambal oelek (chilipasta, efter smag)
  • 8-10 laurbærblade
  • Paprika
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Benytter du soen af ler (også kendt som Römertopf), skal du huske at fylde den med vand og lade soen trække et kvarters tid – hæld derefter vandet fra.
  • Skær alle grøntsagerne i grove tern og læg dem i den våde so sammen med løg og hvidløg.
  • Tilsæt flåede tomater, chili og krydderier og bland det hele godt.
  • Sæt soen i en kold ovn.
  • Tænd for ovnen og lad grøntsagerne simre ved 200 grader i ca. 1 time.

Tips til servering:

  • Spis grøntsagerne som hovedret eller som tilbehør til kylling, fisk eller andet kød.
  • Top grøntsagerne med græsk yoghurt eller skyr.
  • Server med kogte bønner & mozzarella.
  • Brug grøntsagerne som fyld i en omelet eller tortilla.
  • Server med groft brød og salat.

Energifordeling per 100 g (uden tilbehør):

  • Energi: 29 kcal
  • Protein: 1 g
  • Fedt: 0,5 g
  • Kulhydrat: 5 g
  • Kostfibre: 0,5 g